Andelsejere

Andelsboligforeningen

Ørnesæde 1, Havdrup

Information

til andelsboligejere

Praktisk information


Vedr. vedligeholdelsespligt

Vi skal fra bestyrelsen gøre opmærksom på, at alle med tagvinduer skal huske at rengøre renderne i siderne for mos og andet snavs, så der ikke kommer vandskader.


Vedr. rensning af kloakafløb

Bestyrelsen skal henstille til, at der renses afløb jævnligt.


Vedr. rensning af tagrender

Husk at det er jeres eget ansvar at rense tagrender.


Vedr. beholder til flasker og batterier

Der er nu kommet beholder til flasker og til batterier.

Disse er placeret på gavlen af skuret ud for Horseløkke 31.

Vi gør opmærksom på, at for fremtiden er det ikke mere tilladt at sætte plastiksække ud til storskrald med flasker eller andre poser med batterier.

Husorden


Nærværende regler for husorden er i henhold til Andelsboligforeningens vedtægter § 13 tiltrådt og vedtaget af foreningens generalforsamling.


§ 1 HUSDYRHOLD

Husdyr må ikke genere ved hyppig eller langvarig støjen eller gøen.

Ved hundeluftning skal hunde holdes i snor, og der må ikke forekomme strintning på skure eller plankeværker. Hundeejeren skal opsamle og bortfjerne hundes efterladenskaber.


§ 2 BEPLANTNING

Beboerne må være nænsomme overfor buskadser , bede og græsplæner og opfordres til i egen og andres interesse at beskytte fællesarealerne imod enhver form for be- skadigelse.

Det påhviler andelshaveren at ren- og vedligeholde egen have således, at den til enhver tid efter vekslende årstider fremtræder velholdt. Hække skal klippes på alle sider, skelhække dog kun på andelshaverens side. Hækkene skal ved klipning holdes i en passende højde, der ikke må overstige 1,80 m. Bestyrelsen kan ved overtrædelse kræve hækken nedbragt til denne højde.

Ændring af terrænnets højde ved opsætning af stenhøje eller lignende samt udgravning af vandbassin er ikke tilladt.

Ved misligholdelse kan afdelingens bestyrelse foranstalte denne standard opretholdt ved hjælp af gartner for andelshaverens regning.

Opsætning af plankeværk, udestuer og overdækkede terrasser må kun ske efter forud indhentet tilladelse fra bestyrelsen. Tegning til en af Solrød kommune godkendt overdækket terrasse kan udlånes ved henvendelse til foreningens formand.


§ 3 SNERYDNING

Beboerne skal selv sørge for snerydning uden for egen bolig.


§ 4 FÆRDSEL

Al færdsel på andelsforeningens område skal foregå efter gældende færd- selslovs regler. Den ved skilte påbudte maximale hastighed på 15 km/t skal overholdes.


§ 5 PARKERING

Parkering må kun finde sted på de dertil indrettede parkeringspladser. Parkering må således ikke finde sted , hvor den er til gene for anden færdsel, og aldrig på græsarealer, andre fællesarealer eller gangstier.

Campingvogne, trailere og last- og varevogne over 3500 kg må ikke hen- stilles på parkeringspladser. Der henvises iøvrigt til udsendt plan over parkering på forenin- gens område.

Vask af bil på afdelingens fællesarealer må ikke finde sted i frostvejr, idet der derved dannes is på veje og fortove til gene for anden færdsel.


§ 6 STØJENDE ADFÆRD

Musiceren i erhvervsøjemed må kun finde sted med bestyrelsens skriftlige samtykke.

Anden musiceren samt støjende underholdning ved f.eks. grammofon, radio e.lign. må ikke udøves i have eller for åbne døre eller vinduer, og iøvrigt kun under en sådan form, at det ikke er til gene for andelsboligforeningens øvrige beboere. Ved afholdelse af fester i hjemmene kan det anbefales , at man på forhånd advicerer sine nærmestboende.

 

Brug af støjende maskiner såsom vaske/opvaske maskiner, tørretumbler og bore/skruemaskiner, anmodes om at det ikke finder sted i tidsrummet kl. 21 – 10 i weekender og kl. 21 – 07 i hverdage.

Pga. trægulve i næsten alle andelsboliger påhviles det enhver andelshaver at udvise hensyntagen til sine nærmeste naboer, idet trægulve er med til at viderebringe støj.


§ 7 VEDLIGEHOLDELSE M.V.

Jfr. foreningens vedtægter påhviler påhviler al indvendig vedligeholdelse af lejligheden andelshaveren.

Dog skal der ved beskadigelse af WC-kumme, håndvask eller vinduesruder samt ved vandskader straks rettes henvendelse til bestyrelsen med henblik på anmeldelse til foreningens forsikringsselskab.

Vedtægter 2018

Referat fra generalforsamling 2019

ANDELSBOLIGFORENINGEN

Ørnesæde 1, Havdrup